Lotte Tauber Lassen

6 – 28 mars 2010

FÖR VERNISSAGEBILDER SE HÄR/ STILLS FROM THE OPENING HERE!

 

 

NÅR ØJET SER

    
I videoen – Når øjet ser  – er et stort cirkelrundt spejl placeret ude i naturen. Græsset svajer let i vinden og spejlet indfanger himlen og skyernes langsomme vandring. Indimellem står spejlet tomt og bliver til flade. Indimellem tegner skyerne voldsomme mønsterdannelser, og spejlet forvandles til et  kighul, der vender rundt på oppe og nede. Spejlet bliver som et stort seende øje, der både afslører og registrerer på én og samme tid.

I videoen – Månerejse – er perspektivet forskudt ud i universet. Her glider stjerner og månebilleder langsomt forbi i et drømmeagtigt univers præget af en meditativ ro
– som en let og svævende tilgang til de dimensioner, vi nok aldrig til fulde får fuld indsigt i; tiden, rummet og selve skabelsens sammenhæng.

I værkerne er der en underliggende fortælling om tiden som en cyklus – et kredsløb af evig gentagelse og tilbagevenden. Som i en erkendelse af, at ikke alle ting kontinuerligt udvikler sig, men snarere at de menneskelige grundvilkår forbliver uforanderlige på tværs af tiden.

Lotte Tauber Lassen er uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København i 1990. Hun arbejder primært med fotografi og stedsspecifikke ruminstallationer med brug af videomediet, lys og lyd. Hendes værker inddrager beskueren som den aktivt sansende, og de fungerer ofte som en slags meditative (mellem)rum. Som udsagn, der ansporer publikums indre orienteringssans og appellerer til egenskaber som åbent, sanseligt nærvær og introspektiv erkendelse. Nødvendigheden af, at vende blikket mod det indre for at kunne navigere og orientere sig i det ydre.

 

De seneste 3 års-, samt fremtidige udstillinger (udvalg)

TIME TRAVEL FOR BEGINNERS, videoinstallation, Møstingshus. København, 2009.
Med Nina Kleivan. Præmieret af Statens Kunstfond
KULTURNATTEN, Illumenarts. videoværker i byrummet, Ørestaden, 2008
THROUGH THE LOOKING GLASS, videoinstallation: Earth, Air, Water, Fire
Trondheims Kunstmuseum, 2008. Med Hjørdis Haack.
Cph ADD, Copenhagen Architecture + Design days. Videoinstallation: Blur, Tennisplayers
    og Travelling, UNDER VANDET, Ørestaden, 2008
DRØMMEFANGER, videoinstallation. Kulturhus Vollsmose, Odense, 2008  
ACHTUNG KUNST! Fotografi. Det Nationale Fotomuseum, København, 2007
ONE SHOT EACH. Fotografi. Museet for Fotokunst, Brandts Klædefabrik, Odense, 2007
NAVIGATION. Videoinstallation, Kakafonia, Shapeshifting og The everlasting story.
Århus Kunstbygning, 2007. Med Nina Kleivan og Agneta Werner

RINGSTED GALLERIET, Ringsted, 2010. Med Nina Maria Kleivan.
BEDLAM, Den Frie Udstillingsbygning, København, 2010
TRANSIT- ON THE ROAD, Den Frie Udstillingsbygning, København, 2011

 

 

 

 

För mer info om konstnären se här/for more info about the artist click here:

kunst.dk

netfilmmakers

illumenarts